Patella Luksation

Det flade ansigt

Tilbageholdte mælketænder

Chihuahua & børn

"Patella" er den videnskabelige betegnelse for knæskallen og "luksation" betyder "gået af led".

Så enkelt sagt betyder Patella luksation, at knæskallen ikke befinder sig hvor den skal, men er "gået af led".


Knæets anatomi

Knæet består af en ledflade, hvor den nederste del af lårbenet møder den øverste del af underbenet (skinneben og lægben).

Inden i knæet ligger to menisker, og foran, i en fure på lårbensknoglen, er knæskallen - patella - placeret. Patella ligger indskudt i den sene, der kommer fra den store firehovede lårmuskel og hæfter på den forreste del af skinnebenet.

Det er normalt, at knæskallen bevæger sig op og ned i takt med bagbenets bevægelser, men den skal blive i sin fure uanset bagbenets position. Knæskallen betragtes som lukseret (ude af led), hvis den befinder sig enten på indersiden eller ydersiden af furen.

Det kaldes henholdsvis medial eller lateral patella luksation. Medial patella luksation, hvor knæskallen sidder på indersiden, ses oftest hos små racer, mens den laterale luksation (på ydersiden) oftere forekommer hos de store racer.


Grader af patella

  • Grad 0: Normal, ikke lukseret patella
  • Grad 1: Patella ligger på plads men kan lukseres manuelt.
                 Patella vender spontant tilbage til normal position,
                 f.eks. når bagbenet bøjes.
  • Grad 2: Patella kan let lukseres enten manuelt eller spontant.                      Patella forbliver hovedsageligt lukseret,
                 også under bevægelse, men kan vende tilbage til normal                position ved manipulation (bøj eller stræk).
  • Grad 3: Patella er permanent lukseret
                 og kan ikke vende tilbage til normal position.


Patella status

  • PL 0 må bruges i avl
  • PL 1 må kun parres med PL 0
  • PL 2 og PL 3 må ikke benyttes i avl

Undersøgelsen kan tidligst foretages, når hunden er 12 måneder gammel.

ref. dkk.dk

Arvegang

Patella Luksation er en polygen arvegang. Det betyder, at det er den samlede virkning af forskellige gener + det miljø hunden vokser op i, der afgør, om den får lidelsen.


Da PL er miljøbetinget skal hvalpe færdes varsomt på trapper og møbler. Ved hop eller fald øges belastningen på leddene, og dermed øges risikoen for lidelsen. Dette gælder også, hvis hvalpen springer ud af ens arme og ned på gulvet. Vi anbefaler en lille hundetrappe til seng/sofa, så hvalpen ikke lærer at springe op og ned. Hundetrappen har små trin, så det ikke belaster leddene uhensigtsmæssigt. En hvalp bør ikke gå på rigtige trapper før den er et år gammel.

ref. loveofbeasts.dk

Hunderacens flade ansigt har bevirket, at nogle få Japanese Chins
lider af vejrtræknings- og hjerteproblemer.


Vær opmærksom

Har man en hvalp, hvis fontanellen aldrig vokser helt sammen, skal man være opmærksom på dette hele hundes levetid.

Tilstanden har ingen helbredsmæssig betydning, udover at man skal tage hensyn. Et seriøst slag på hovedet kræver altid dyrlægebesøg.

Derudover bør man ikke avle på en hund med åben fontanelle.


Åben fontanelle forekommer hos toy breed racer
såsom Chihuahua, det er både arveligt og racebetinget.


ref. loveofbeasts.dk

Skift af tænder

Hvalpe skifter deres mælketænder ud med de blivende tænder fra de er ca. 3 - 6 måneder gammel. Det foregår normalt helt problemfrit, men der kan opstå problemer med tandskiftet, så mælketænderne bliver siddende sammen med de blivende tænder. Dette kaldes tilbageholdte mælketænder. Det er oftest hjørnetænder, der tilbageholdes.

Når de blivende tænder er klar til at komme frem, bliver mælketændernes rødder normalt opløst af specielle celler i kæben. Hvis denne opløsning ikke finder sted, bliver mælketænderne siddende.


Anbefaling

Vi anbefaler at tilbageholdte mælketænder bliver opereret ud af dyrlægen senest, når hvalpen er 6 måneder gammel, hvis man ønsker at hunden får så korrekt et tandsæt som muligt.

Især små hunderace er særligt udsatte for at få tilbageholdte mælketænder.


ref. loveofbeasts.dk

Chihuahua

En chihuahua er meget spinkel og derfor mindre egnet i en familie med små børn. Derudover er hunde ikke født med et særligt forhold til børn.

Positive oplevelser i hvalpeperioden vil gøre hunde glade for børn, og dårlige oplevelser vil derimod gøre hunde utrygge ved børns tilstedeværelse.

Det er vigtigt som hvalpeejer at sørge for, at hvalpen får gode oplevelser med børn.

Det betyder, at børnene, og deres venner, skal lære at respektere og omgås hunden. Hvis børnene respekterer hunden, bliver de uadskillige.


Du kan som forældre lærer dine børn

  • Man løber aldrig efter hunden, for så bliver den bange.
  • Man løfter aldrig hunden. Man sætter sig på gulvet og kalder den hen.
  • Når hunden er i dens kurv, så er den fredet.
  • Man hiver ikke i snoren, når man lufter hunden, og man husker altid sele.
  • Man giver ikke hunden madrester, da chiahuahua nemt kan blive overvægtig eller kræsen.


Husk på, at børn under 10 år aldrig må være alene med en hund.


ref. loveofbeasts.dk

Copyright © All Rights Reserved